26-årig truet med kniv i tunnel under Grenåvej

politi4En 24-årig mand blev tirsdag sidst på eftermiddagen truet med en kniv af to unge mænd i tunnelen under Grenåvej ved Veri-centret.

De to mænd ville have hans pung og telefon. Men den 24-årige havde ingen af delene, og de to mænd stak derefter af.

Den 24-årige havde lagt mærke til de to mænd, da han stod af bussen og gik ned i tunnelen. De kom gående fra Vestre Strandallé og fulgte efter ham, da han gik over mod Veri-centret.

Den 24-årige tømte sine lommer for at bevise, at han hverken havde telefon eller pung på sig, og de to mænd løb tilbage i retning mod Vestre Strandalle.

16-17 år

De to mænd var omkring 16-17 år. Den ene er formentlig araber, og han var iført sort jakke og sort hue. Det var ham, der truede med kniven og holdt et halstørklæde omkring munden, da kniven blev brugt til at true med. Han talte dansk med accent.

Den anden er formentlig også udlænding og var iført en mørk jakke.

Har man oplysninger om hvem de to mænd kan være, kan Østjyllands Politi kontaktes på telefon 114.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.