23-årig hoppede på biler i Marstrandsgade

politi3En 23-årig mand fra Odder blev natten til fredag anholdt af en patrulje fra Østjyllands Politi, og sigtet for hærværk. Han er mistænkt for at være den mand, der kørt før anholdelsen hoppede rund på parkerede biler i Marstrandsgade i Aarhus.

Politiet blev alarmeret af et vidne, der ringede 112 og fortalte, at der hoppede en mand rundt på de parkerede biler.

Da en patrulje ankom til stedet, blev betjentene hurtigt opmærksomme på tre mænd, der passede på det signalement, som vidnet havde givet.

Det var fodaftrykkene på bilerne og mandens fodtøj, der fik politiet til at anholde den 23-årige, der blev løsladt efter endt afhøring.

Der var sket skader på to biler, og da politiets døgnrapport blev udsendt, var det endnu ikke opgjort, hvad skaderne vil koste at reparere.

Du kan tilmelde dig Aarhus I Dag på Facebook her