
RISSKOV: En 20-årig mand blev torsdag den 11. november anholdt med kokain i lommen, oplyser Østjyllands Politi i sin offentliggjorte døgnrapport fredag den 12. november.
Den 20-årige sad i et læskur ved Tranekærparken sammen med to andre mænd, det civilklædte politibetjente fra Østjyllands Politi kom forbi.
Betjentene synes, at mændene virkede nervøse, da de fik øje på politiet, og betjentene besluttede sig derfor at visitere dem.
Den 20-årige havde det som politiet beskriver som en mindre mængde kokain i lommen, og blev derfor sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.
De to andre mænd havde ikke noget ulovligt på sig.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Risskov på Facebook her.