SKÆDSTRUP: Østjyllands Politi efterlyser en bokstrailer, der der søndag eller mandag morgen er stjålet fra en lagerhal på Grenåvej i Skødstrup, fremgår det af politiets offentliggjorte døgnrapport tirsdag den 21. januar.
Traileren stod parkeret foran en lagerhal, der tilhører Nordic Pet Group, og indeholdt butiksreoler, kæledyrsartikler og flere firekilos-poser med hundefoder af mærket ziwipeak.
Der har også været indbrud i lagerhallen, men der er tilsyneladende ikke stjålet noget.
Indbruddet og tyveriet blev opdaget mandag morgen kl. 8.00 og der er sket efter søndag kl. 14.00.
Traileren har en nummerplade med CH 5784, og hvis man ser den, kan man henvende sig til politiet på telefon 114.
Politiet opfordrer også personer, der eventuelt bliver kontaktet med et tilbud om at købe ziwipeak-hundefoder i poser med fire kg om at henvende sig på telefonen.
Du kan tilmelde dig Aarhus I Dag på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Egå på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhus I Dag – Skødstrup på Facebook her.
Bøger til salg her.