EGÅ: Østjyllands Politi modtog mandag eftermiddag den 20. januar en anmeldelse om et indbrud i en bolig på Bredkær Vænge i Egå, fremgår det af den offentliggjorte døgnrapport tirsdag.
Indbruddet blev opdaget, da familien, der bor i boligen, kom hjem omkring kl. 17.00, og indbruddet er sket efter kl. 12.00.
Af et opslag i en lokal facebook-gruppe fremgår det, at hele huset er gennemrodet, og at der er stjålet en del effekter.
Det er anden gang i løbet af kort tid, at der har været indbrud i en bolig i området. Det første indbrud var på Bredkær Tværvej og blev anmeldt mandag den 14. januar – altså for præcist en uge siden – og det er også begået i løbet af eftermiddagen.
Der blev i løbet af mandagen anmeldt 10 indbrud i hele Østjyllands Politikreds.
Har man set noget i området, der kan have noget med indbruddet at gøre, kan man rette henvendelse til Østjyllands Politi på telefon 114.
Læs også:
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Egå på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.
Bøger til salg her.