Igen indbrud på Ellebrinken i Lystrup

LYSTRUP: Så er der for anden gang, efter indbrudbølgen startede i Lystrup den 23. december, begået indbrud på Ellebrinken, fremgår det af Østjyllands Politis døgnrapport lørdag den 13. januar.

Denne gang er det et indbrud, der blev opdaget fredag den 12. januar kl. 9.50. Det er begået efter tirsdag den 9. januar efter kl. 13.00.

Der blev også anmeldt et indbrud på Ellebrinken den 24. december.

Det nye indbrud på Ellebrinken er nummer 13 siden den 23. december.

Østjyllands Politi vil gerne i kontakt med beboere i området, ved Ellebrinken, der har set noget, der kan have noget med indbruddet at gøre. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Der blev fredag den 12. januar anmeldt i alt 10 indbrud i Østjyllands Politikreds, fremgår det af lørdagens offentliggjorte døgnrapport fra politiet.

Læs også:

Indbrud i Kirsebærhaven i Lystrup

Det ellevte indbrud i Lystrup siden jul anmeldt tirsdag

Indbrud i Abildhaven i Lystrup

Endnu et indbrud på Rugmarken

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

1 kommentar

Der er lukket for kommentarer.