Hjortshøj: PH-lamper stjålet i Hårup

politi2For anden dag i træk er der stjålet PH-lamper ved et indbrud i den nordlige del af Aarhus Kommune. Denne gang er det fra en bolig på Attikavej i Haarup.

Indbruddet skete natten til lørdag, hvor en beboer i huset hørte, at der var ubudne gæster. De to gerningsmænd blev overraskede og stak af gennem en terrassedør.

De nåede dog at tage en PH-lampe i krom, en glasgulvlampe – også PH – og et PH pendel med sig.

De to gerningsmænd var kommet ind ved at bryde et vindue op til soveværelset, fremgår det af politiets døgnrapport.

Indbruddet i Hårup sket kort før midnat, og politiet blev alarmeret lige på den anden side af midnat.

Torsdag formiddag blev der også stjålet PH-lamper ved et indbrud på Gammel Landevej i Spørring – få kilometer fra Hårup.

Læs også:

Trige: PH-lamper stjålet i Spørring

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Hjortshøj på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.