ELEV: Rådmændene for kultur og for teknik og miljø har lave en aftale om, hvor de vil foreslå at den nye planlagte skole i Nye skal ligge. Det fremgår af en pressemeddelelse, som de to magistratsafdelinger har udsendt.
Der har været flere muligheder i spil, men de to magistrater er blevet enige om at placere den lige syd for den eksisterende by Elev.
“Med placeringen tæt på den eksisterende bebyggelse i Elev og den nye bebyggelse i Nye kommer skolen til at skabe sammenhæng mellem områderne”, siger teknikrådmand Bünyamin Simsek (V).
“Placeringen af boldbaner ved skolen sikrer, at der også er liv efter skoletid”.
Ny skole klar i 2022
Den nye skole skulle være klar til brug efter sommerferien 2022, fremgik det af byrådets dagsorden, da principbeslutningen om den nye skole blev vedtaget. Samtidig blev der bevilget 8,2 mio. kroner til projektering af skolen.
Den nuværende skole i Elev bliver lukket, når den nye skole åbner. Skolen i Elev drives sammen med skolen i Haarup.
Sidste år blev der i forbindelse med bevillingen til projekteringen af den nye skole også bevilget 5,2 mio. kroner til forbedringer af lokalerne på Haarup Skole. Det er endnu ikke afgjort hvilken betydning, det får for Haarup Skole, når den nye skole i Nye er klar til brug.
Endnu en skole i Nye
Da den nye bydel Nye ventes at komme til at rumme omkring 15.000 indbyggere, når den er fuldt udbygget om en del år, er det kommunens plan, at der skal bygges endnu en ny folkeskole i området.
I øjeblikket forberedes anden etape af boliger om den første områdedel i den nye bydel. De første beboere er for længst flyttet ind i den første boliger.
De to forvaltninger arbejder nu videre med at forberede en lokalplan, der skal behandles i byrådet. Det er byrådet, der træffer den endelige beslutning om placeringen af den nye skole.
Foreløbig skønner kommunen, at skolen vil komme til at kosten 240 mio. kroner at opføre. Den kommer til at kunne rumme tre klasser på hver årgang.
Du kan tilmelde dig Aarhus I Dag på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.
Bøger til salg her.