27-årig mand kørte 107 km ved gaderæs i Søften

SØFTEN: En 27-årig mand blev lørdag målt til køre 107 kilometer i timen på en strækning hvor man må køre 50 kilometer i timen ved et gaderæs i Søften lørdag aften. Det koster ham formentlig en høj straf, når sagen behandles i retten, skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Hastighedsmålingen blev foretaget af politiet, der skjulte sig i området, for at foretage målingen.

Der var omkring et halvt hundrede biler tilstede ved begivenheden, hvor der blev kørt om kap og brændt dæk af.

I døgnrapporten vurderer Østjyllands Politi, at den 27-årige, der bor i Trige, kan se frem til en dom på formentlig fængselsstraf, 40 timers samfundstjeneste, en tillægsbøde på ikke under 7000 kroner samt ubetinget frakendelse af kørekortet i mindst 6 måneder.

Færdselsafdelingen ved Østjyllands Politi har de seneste par år haft fokus på de ulovlige  arrangementer med gaderæs, der jævnligt arrangeres rundt omkring i politikredsen. I slutningen af juli måned var der et tilsvarende arrangement i Randers, hvor det lykkedes politiet at foretage en tilsvarende måling. (Se mere her.)

I Randers var der lørdag aften et tilsvarende arrangement på et lukket område – et såkaldt lovligt arrangement, hvor de unge bilister også kørte under mere sikre forhold end på en offentlig vej.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.