16-årig røver fik varetægtsfængsling forlænget

Retten i Aarhus. Foto: Østjyllands Politi.

AARHUS: En 16-årig dreng, der bl.a. er sigtet for en røveri mod Lystrup Kiosk den 27. november 2018, fik torsdag den 7. marts forlænget sin varetægtsfængsling med yderligere fire uger ved et grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.

Det er tredje gang, at den 16-åriges varetægtsfængsling er blevet forlænget. Han blev varetægtsfængslet første gang den 11. december sigtet for to røverier og et røveriforsøg i slutningen af november.

Det vides ikke, om han har erkendt forholdene, men der er endnu ikke fastsat nogen dato for et retsmøde i sagen.

I forbindelse med røveriet i Lystrup den 27. november offentliggjorde politiet en video af røveriet, og det var en person, der så videoen, der bragte politiet på sporet af den 16-årige. Vidnet mente at kunne genkende den 16-årige på hans noget specielle gang.

Gerningsmanden tvang med en kniv en ansat i kiosken til at åbne kassen, og han stak af med flere tusinde kroner i kontanter.

Læs også:

Kioskrøver blev fængslet i fire uger

Politiet: Lystrup-røver anholdt mandag

Politiet offentliggør video af røver fra Lystrup Kiosk

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

Udgivet
Kategoriseret som Aarhus