10-årig dreng antastet af mand med solbriller

Foto: Rigspolitiet/Kim Matthäi Leland.

LYSTRUP: Østjyllands Politi efterlyser vidner, der omkring kl. 19.00 onsdag den 13. marts har set en ukendt mand ved en tunnel under Sønderskovvej. Han  antastede en 10-årig dreng på cykel, der efterfølgende flygtede fra stedet, fremgår det af Østjyllands Politis døgnrapport fredag den 15. marts.

Manden beskrives som kraftig og iført solbriller og kasket. Han henvendte sig til drengen, greb fat i hans arm og bad ham komme med. Det lykkedes drengen at komme fri og cykle væk fra stedet.

Torsdag eftermiddag blev en dreng i Beder udsat for noget lignende, og politiets efterforskning går blandt andet ud på at undersøge, om der er en sammenhæng mellem de to sager.

I efteråret var der flere tilfælde af begivenheder, hvor ukendte mænd forsøgte at kontakte børn ved Lystrup Skole. De sager er aldrig opklaret.

Har man oplysninger, kan kan have noget med den krafte mand med solbriller at gøre, kan politiet kontaktes på telefon 114.

Læs også:

Politiet kan ikke finde maskeret mand

Mand forsøgte at lokke pige ind i bil ved Lystrup Skole

Politiet efterlyser mand der greb fat i 10-årig pige

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.