Unge mænd røvede sølvkæde fra 21-årig med bushammer

politiEn 21-årig mand blev torsdag aften frarøvet sin sølvkæde ved et gaderøveri på Park Allé i Aarhus. Han blev truet til at udlevere sølvkæden med en bushammer.

Lidt senere på aftenen anholdte politi to af de tre unge mænd – en 16-årig og en 18-årig. Den ene af dem havde sølvkæden på sig.

Røveriet skete ved 22-tiden. Tre personer henvendte sig til den 21-årig mand, og sagde at de ville se hans sølvkæde.

De truede ham med bushammeren.

Da han ville have kæden tilbage, truede de ham igen med bushammeren.

Anholdt i bybus

Politiet blev alarmeret, og kort efter blev den første af de tre gerningsmænd anholdt i en bybus. Den 21-årige genkendte ham som en af de tre gerningsmænd.

Kort tid efter blev den anden gerningsmand anholdt på Viby Torv. Det var ham, der havde sølvkæden på sig.

Politiet overvejede tidligere på dagen, om de to gerningsmænd skulle fremstilles i grundlovsforhør for gaderøveriet.