Skødstrup: Spritbilist kørte ud på mark

politiEn 33-årig mand blev omkring midnatstid natten mellem torsdag og fredag anholdt for spirituskørsel på Åstrup Strandvej ved Skødstrup, fremgår det af Østjyllands Politis døgnrapport.

Han kørte på Åstrup Strandvej, og mistede kontrollen over sin bil. Derefter endte han på en mark, hvor bilen sad fast.

En politipatrulje observerede bilen, og den 33-årige blev anholdt.

Han blev taget med på politistationen, hvor en læge tog en blodprøve.

Du kan tilmelde dig Aarhus i Dag – Skødstrup på Facebook her.