Træpiller afløser kul på Studstrupværket (Opd.)

Træpiller bliver sejlet til Studstrupværket. Foto: Aarhus Kommune/Dong Energy.
Træpiller bliver sejlet til Studstrupværket. Foto: Aarhus Kommune/Dong Energy.

STUDSTRUP: Når Studstrupværket fra i dag bruger træpiller som brændsel i stedet for kul, markerer det et stort fremskridt i kampen for en bæredygtig udvikling, skriver Aarhus Kommune og Dong i en fælles pressemeddelelser.

Fremover vil den enkelte århusianers gennemsnitlige belastning af miljøet falde fra seks til fem tons CO2 om året, viser beregninger, som Aarhus Kommune har foretaget af virkningen efter af det ombyggede kraftværk bliver taget i brug. Der vil ske et yderligere fald, når også et nyt kommunalt kraftvarmeværk baseret på biomasse bliver taget i brug ved forbrændingsanlægget i Lisbjerg om nogle måneder.

Ombygningen af værket koster 1,3 mia. kroner, og det er  et af de største biomassefyrede kraftvarmeværker i verden.

På Studstrupværket står også to elkedler, der kan producere fjernvarme af strøm, når de mange vindmøller i Danmark producerer mere strøm end der kan afsættes. I de perioder er vindmøllestrømmen meget billig, og det er derfor rentabelt at producere fjernvarme.

Det nye biomasseværk vil producere fjernvarme til det der svarer til ca. 106.000 aarhusianske hjems årlige forbrug og grøn strøm til 230.000 husstande på årsbasis.

Der er i forbindelse med byggeriet opført en silo med plads til 65.000 tons træpiller. Den er 43 meter høj og har en diameter på 70 meter.

”Med ombygningen af Studstrup har vi taget vi et stort og vigtigt i skridt, som betyder meget for vores ambition om, at Aarhus skal være CO2-neutral i 2030,” siger rådmand Kristian Würtz, der står for indvielsen af det ombyggede værk sammen mede bl.a. energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Studstrupværket er ejet af Dong Energy.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Skødstrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Egå på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.