To mænd kørte galt i stjålet bil

RISSKOV: To mænd, der natten mellem lørdag den 2. december og søndag den 3. december formentlig havde stjålet en bil i Risskov, kørte søndag eftermiddag galt i bilen i Hinnerup, fremgår det af Østjyllands Politis offentliggjorde døgnrapport mandag.

Uheldet skete på Svinget i Hinnerup, hvor chaufføren i den stjålne bil ramte ind i en anden bil, hvor chaufføren var en 43-årig mand fra lokalområdet.

Der skete ingen personskade i forbindelse med uheldet.

En mand fra den stjålne bil løb væk fra uheldsstedet, og det lykkedes ikke politiet efterfølgende at finde ham i lokalområdet.

Den 19-årige ejer af bilen fra Risskov fik efterfølgende bilen retur. Inden havde politibetjentene sikret sig spor fra bilen.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Risskov på Facebook her.