RISSKOV: Østjyllands Politi fik natten til tirsdag den 20. februar anmeldelse om to indbrud, der blev begået i boliger på Hyldevej i Risskov, fremgår det af politiets offentliggjorde døgnrapport tirsdag.
De to indbrud er begået med få minutters mellemrum. Det første skete kl. 03.13, mens det andet skete syv minutter senere – kl. 03.20.
Politiet oplyser ikke noget om, hvad der er stjålet ved de to indbrud.
Har nogen set noget i området ved Hyldevej, der ligger tæt på Nordre Strandvej ud mod bugten, der kan have noget med indbrudene at gøre, kan Østjyllands Politi kontaktes på telefon 114.
Der blev i løbet af døgnet anmeldt otte indbrud i Østjyllands Politikreds. Udover de to på Hyldevej, blev der også anmeldt et indbrud på Rønnehaven i Lystrup.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Risskov på Facebook her.