Den 37-årige mand, der er sigtet for en række indbrud i Lystrup i området omkring stationen tidligere på året, har netop fået forlænget sin fængsling for anden gang – denne gang frem til den 25. august.
Han blev anholdt og sigtet for fire indbrud i Lystrup og varetægtsfængslet for første gang den 4. juni.
Tre af indbruddene er sket på Lystrup Stationsvej og det sidste skete på Munkhøj – vejen der ligger bag Q8-tankstationen og butikscentret med Aldi og genbrugsbutikken. Indbruddene skete i februar og marts.
Anholdt den 3. juni
Efter længere tids efterforskning skred Østjyllands Politi til anholdelse den 3. juni, og en dommer mente, at politiets foreløbige efterforskning var så god, at den 37-årige blev varetægtsfængslet i første omgang i fire uger.
Varetægtsfængslingen er blevet forlænget to gange – senest tidligere på ugen, hvor den 37-årige blev varetægtsfængslet frem til den 25. august.
Politiet vurderer, at der godt kan gå noget tid endnu inden der blever udfærdiget et anklageskrift og den 37-årige får en dom.
Den tid, som den 37-årige sidder i varetægtsfængsel, bliver modregnet i den dom, som han eventuelt får, når der bliver gennemført en egentlig retssag.
Læs også:
37-årig sigtet for fire indbrud i Lystrup
Indbrud i dagtimerne på Lystrup Stationsvej
Lystrup: Tyv stod i soveværelset
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.