
LYSTRUP: Lystrup Futsals landsholdsspiller Mike Vestergård sikrede søndag eftermiddag holdet en kneben sejr på 5-4 på udebane i Klarup Hallen ved Aalborg, hvor modstanderen var RKG.
Mike Vestergård scorede kampens sidste mål omkring fem minutter inden kampen blev fløjtet af.
Lystrup Futsal kom meget dårlig fra start i kampen, hvor RKG var foran 3-0 efter 17 minutters spilletid. Det lykkedes dog Nicolai Jenning Bach at få pyntet på resultat 3-1 efter de første 20 minutters pausestilling.
Lystrup Futsal lagde hårdt ud i anden halvleg. Syv minutter efter starten var Lystrup Futsal foran 4-3, men det lykkedes hjemmeholdet at få reduceret til 4-4 inden Mike Vestergård scorede kampens afgørende mål.
Udover Nicolai Jenning Bach og Mike Vestergård (2) scorede også Jeppe Gehrt Laursen (2).
For RKG scorede Aske Kjærup Pedersen, Michael Stensholt Bonnerup og Allan Storvang (2).
Lystrup Futsal konsoliderede dermed holdets placering som nummer tre i danmarksturneringens vestkreds med 13 points for seks kampe – med fem points ned til fjerdepladsen.
Den sidste kamp i første halvdel af turneringen spiller Lystrup Futsal fredag den 21. december mod Midtals Futsal. Kampen spilles igen på udebane i Augustenborghallerne kl. 19.30.
Midtals Futsal er i skrivende stund placeret som nummer næstsidst i den otte hold store række med tre points for fem kampe.
Den første kamp i det nye år spilles også på udebane. Det sker den 5. januar i Kolding.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.
1 kommentar
Der er lukket for kommentarer.