
LYSTRUP: En knallertfører kørte mandag den 28. oktober ind i en bil ved Hovmarken på Sønderskovej i Lystrup, fremgår det af Østjyllands Politis døgnrapport tirsdag.
Politiet skønner, at den 17-årige knallertfører ikke overholdte sin vigepligt, da hun kørte ud på Sønderskovvej, hvor der skete et sammenstød med en bil ført af en 27-årige kvinde.
Den 17-årige kvindelige knallertfører blev kørt til skadestuen for at blive tjekket for et muligt benbrud, fremgår det af døgnrapporten.
Der sker med jævne mellemrum færdselsuheld på stedet – senest i marts, hvor en cyklist blev påkørt af en bil. I februar var en scooterfører involveret i et sammenstød med en bil i det samme vejkryds.
Det er almindelig kendt i Lystrup at krydset er et farligt sted, specielt i morgentimerne og i eftermiddagstimerne, hvor det er meget trafik til og fra arbejdspladserne på Hovmarken. Mandagens uheld skete kort før kl. 16.00.
Lige før sommerferien blev Hovmarken gjort bredere ved Sønderskovvej, så det blev nemmere for store lastbiler at køre ind på vejen. Der er også et projekt til forbedring af forholdene for cyklisterne under planlægning, men der er ingen planer om etablering ef et lyskryds på stedet, oplyste projektleder ved Drift og Anlæg i Aarhus Kommune, Per Kjærsgaard, til Aarhusidag.dk i begyndelsen af marts.
Det har været et ønske fra beboerne i området i flere år.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her
Bøger til salg her.