LYSTRUP: Daginstitutionen Hurlumhejhuset på Lille Elstedvej i Lystrup udvider fra nytår sin åbningstid til 20.00 om aftenen, så forældre, der måske til dagligt har svært ved at hente deres børn inden lukketid, får indbygget lidt større fleksibilitet i børnenes dagtilbud.
Det sker i forbindelse med at Aarhus Kommune udvider antallet af institutioner med lang åbningstid forøges fra to til seks. Institutionerne ligger spredt ud over kommunen, så forældre fra et større område har mulighed for et benytte tilbuddet.
Den ekstra åbningstid varer i første omgang to år, og der skal ske en evaluering i den sidste ende af periode inden der bliver taget stilling til, om forsøget skal være gøres permanent.
“I første omgang afdækker vi behovet for at vurdere, hvordan det skal se i ud fremtiden,” siger børnerådmand Bünyamin Simsek (V)
Der er i Børn og Unges budget afsat fire mio. kroner til at udvide åbningstiden i de fire institutioner.
Udover Hurlumhejhuset får Børnehuset Stenvej i Skåde, Børnehuset Klods Hans i Brabrand og Drivhuset på Christianbjerg også udvidet åbningstiden fra nytår.
I dag er der udvidet åbningstid i Børnely i Aarhus midtby og Gadekæret i Vejlby.
Hvis man ønsker plads til sine børn i institutioner med udvidet åbningstid skal det ske gennem pladsanvisningen.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Risskov på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.