Hovedmand i hashsag idømt to års fængsel

Foto: Østjyllands Politi.

AARHUS: En 38-årig mand blev fredag idømt to års fængsel og betinget udvisning af Danmark i en større sag, der blandt andet handler om salg af store mængder hash.

Politiet vurderer, at den 38-årige er hovedmanden i sagen, hvor fire andre personer også har været varetægtsfængslet.

Det er den tværgående efterforskningsenhed Særlig Efterforskning Vest, der har arbejdet med oprulningen af sagen, hvor der tidligere er afsagt domme om fængselsstraffe over for de fire øvrige implicerede.

Den 38-årige modtog dommen.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.