Falske indsamlere ved Rema 1000

Politiet advarer mod udlændinge, der samler ind til døvstumme. Tirsdag ved middagstid var de ved Rema 1000 i Egå. Foto: Rema 1000

 

 

 

 

 

EGÅ: Østjyllands Politi fik tirsdag den 30. oktober ved middagstid en anmeldelse om falske indsamlere ved Rema 1000 ved butikscentret på Egå Havvej.

En kvinde ringede til politiet, da to udenlandske kvinder kontaktede hende for at få kontanter fra hende, fordi de samlede ind til døvstumme. Samtidig skulle hun også skrive under på en donation, fremgår det af Østjyllands Politis døgnrapport onsdag formiddag.

Kvinderne kørte kort efter fra stedet i en går stationcar.

Østjyllands Politi har de seneste dage fået lignende anmeldelse om udlændinge, der fortæller at de samler penge ind til døvstumme.

Politiet opfordrer til, at man ikke giver penge til indsamlerne, men at man i steder ringer til politiet på telefon 114.

Personerne er normalt væk, når politiet når frem, så politiet beder vidner om at notere sig nummerpladen på den bil, som personerne kører i – og ligger mærke til hvordan personerne ser ud og hvordan, de er klædt, så man kan give politiet et godt signalement.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Egå på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.