DR flytter Vejret til Aarhus

logoOPDATERET: DR flytter en del arbejdspladser fra København til Aarhus. Det betyder, at bl.a. Vejret, Sporten og en del magasinprogrammer som “Kontant” og “Madmagasinet” flyttes til Oluf Palmes Allé i Aarhus, skriver hjemmesiden Mediawatch.dk.

Beslutningen, der har været undervejs i et stykke tid, er taget har onsdag formiddag. Ledelsen og personaleorganisationerne er nu gået i gang med at forhandle om detaljerne i beslutningen.

Der skal flyttes i alt 140 arbejdspladser væk fra København. Langt de fleste af dem havner i Aarhus, men også Aalborg får gavn af beslutningen. Den nordjyske by får DR’s videnskabsredaktion i byen.

Udflytningen er en del af regeringens plan om at flytte 3.900 arbejdspladser fra hovedstaden og ud i provinsen.

“Det er udelukkende en politisk beslutning,” siger fællestillidsmand Anne Serlev, der kalder løsningen for gennemtænkt, til Mediawatch.dk.

“Det er ikke en spareøvelse. Der bliver f.eks. opslået 30 nye stillinger i forbindelse med beslutningen.”

Medarbejderne er onsdag formiddag blevet orienteret om ændringerne.

De omtalte flytninger er planlagt til at blive gennemført i begyndelsen af 2018.

 

Læs hele artiklen her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.