123 bilister fik fartbøde på motorvej

HINNERUP: 123 bilister fik torsdag eftermiddag den 28. september en overraskelse, da de blev taget i en trafikkontrol gennemført af Østjyllands Politi på Den Østjyske Motorvej tæt på tilslutningsanlægget ved Djurslandmotorvejen.

De kørte mere end 110 kilometer i timen, som man må køre på strækningen.

På tre timer fra kl. 15.00 til kl. 18.00 passerede 3.351 køretøjer det sted, hvor fartkontroller blev gennemført.

En enkelt af bilisterne kørte så stærkt, at vedkommende kan se frem til en frakendelse af kørekortet. Den 122 andre kan se frem til at modtage et bødeforlæg fra politimesteren i Østjyllands Politikreds.

Den mindste bøde man får for at overtræde færdselsloven er på 1200 kr. Derudover får man en ekstra bøde på 500 kr., hvis man kører så strækt, at man får et klip i kørekortet.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.