RISSKOV/SKØDSTRUP: Østjyllands Politi modtog onsdag og torsdag tre anmeldelser om indbrud i biler, hvor rat og andet udstyr var fjernet fra bilerne, fremgår det af politiets offentliggjorte døgnrapport torsdag den 18. marts.
Onsdag morgen gik det ud over to biler i Risskov. I den ene, der holdt i en carport på Klokkemarksvej, blev der udover rattet stjålet forlygter fra en bil, der var parkeret i en carport.
På Prins Knuds Vej blev der stjålet rat og airbag fra en bil, der var parkeret ved en privatadresse.
Natten til torsdag var det en bil, der var parkeret på Løgten Østervej. Her blev der udover rattet stjålet ventilationsanlæg, radio og navigationsanlæg.
Har du set noget i nærheden af de tre gerningssteder, der kan have noget med tyverierne at gøre, kan politiet kontaktes på tlf. 114.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Skødstrup på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Risskov på Facebook her.