To indbrud i Skødstrup

Foto: Østjyllands Politi.

SKØDSTRUP: Østjyllands Politi modtog onsdag den 12. februar to anmeldelser om indbrud i Skødstrup-området, fremgår det af politiets offentliggjorte døgnrapport torsdag.

Den første anmeldelse kom sidst på eftermiddagen, hvor et indbrud på Grenåvej blev opdaget lidt efter kl. 17.00. Det er begået efter kl. 10.00 samme dag.

Fire timer senere blev der anmeldt et indbrud på Stationsvangen, der er begået efter kl. 18.00 samme dag.

Der er nu anmeldt tre indbrud i Skødstrup-området siden nytår. Fredag den 5. februar blev der anmeldt et indbrud på Studstrupvej.

Har nogen set noget i området, der kan have med indbruddet at gøre, kan Østjyllands Politi kontaktes på telefon 114.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Skødstrup på Facebook her.