RISSKOV: Østjyllands Politi modtog lørdag den 11. april – påskelørdag – tre anmeldelser om indbrud i risskovområdet, fremgår det af politiets offentliggjorte døgnrapport søndag.
Indbruddene blev alle tre anmeldt i løbet af eftermiddagen lørdag, men de kan være begået på vidt forskellige tidspunkter.
Kl. 13.00 blev der anmeldt et indbrud på Skolevangs Allé. Det er begået efter fredag den 10. april kl. 12.00.
Et indbrud på Blåmunkevej blev anmeldt kort før kl. 16.00, og det er begået efter onsdag den 8. april kl. 17.00.
Det sidste indbrud, der blev begået på Fortevej, blev anmeldt lige efter kl. 19.00, og det er begået efter torsdag den 9. april kl. 15.30, fremgår det af døgnrapporten.
De tre indbrud var de eneste tre, der i løbet af lørdagen blev anmeldt i hele Østjyllands Politikreds.
Har man oplysninger, der kan have noget at gøre med de tre indbrud, kan Østjyllands Politi kontaktes på tlf. 114.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Risskov på Facebook her.