LYSTRUP: En 19-årig mand blev kort før midnat tirsdag den 7. april anholdt for to indbrud i Lystrup – et i en lægeklinik og et i en gavebutik – begået få timer tidligere, fremgår det af politiets døgnrapport onsdag den 8. april.
I forbindelse med et af indbruddene havde den 19-årige skåret sig, da han knuste et vindue med en krukke, der blev brugt både ved lægeklinikken og gavebutikken.
På tankstationen på Sønderskovvej kunne personalet fortælle politiet, at der kort forinden havde været en person inde i butikken, som havde friske skader på en arm.
Flere patruljevogne havde forinden kørt rundt i Lystrup for at se, om de kunne finde den eventuelle gerningsmand.
På tankstationens overvågning kunne betjentene genkende den 19-årige, som de kort forinden havde afhørt i forbindelse med en anden sag.
Den 19-årige er også sigtet for at komme med trusler og for at sige ting til politiet, der juridisk betragtes som fornærmelser.
Du kan tilmelde dig Aarhus I Dag på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.