SKÆRING: En 66-årig mand blev søndag formiddag i forbindelse med et færdselsuheld sigtet for ikke at overholde sin vigepligt i krydset Grenåvej og Skæring Havvej, fremgår det af politiets døgnrapport mandag den 8. oktober.
Den 66-årige kørte af Grenåvej, da hans bil ramte en anden bil, der var ved at svinge til Venstre. Føreren i den anden bil var en 47-årig mand.
Efter en række vidneafhøringer konkluderede betjente fra Østjyllands Politi, at den 66-årige mand var kørt over for rødt lys. Derfor blev han sigtet, og der venter nu et retsligt efterspil.
Vejkrydset er meget trafikeret, og forældre har i flere omgange de seneste år prøvet at få Aarhus Kommune til at bygge en tunnel under eller en bro over Grenåvej, så børn fra den nordlige del af Grenåvej kan færdes mere sikkert i området, når de skal til og fra Skæring Skole eller til idrætsaktiviteter. Uden held.
Der skete kun materiel skade i forbindelse med uheldet.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Egå på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.
3 kommentarer
Der er lukket for kommentarer.