41-årig brandmand fra Lystrup død efter ulykke

LYSTRUP: En 41-årig brandmand fra Lystrup døde torsdag aften efter en ulykke i forbindelse med slukningen af en markbrand i Tåstrup sydvest for Aarhus, skriver Stiften.dk.

Han blev kørt over af en tankbil, der bakkede, mens brandfolkene og lokale landmænd var ved at slukke markbranden.

I forbindelse med markbrande kører brandbilerne så tæt på ilden som muligt, men der kan opstår farlige situationer, hvis det f.eks. i forbindelse med blæst bliver nødvendigt at flytte materiellet hurtigt.

Arbejdstilsynet var torsdag aften i gang med at undersøge, hvad der var sket i forbindelse med ulykken.

På alle landets brandstationer og beredskabscentre er dannebrog fredag rejst på halv.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.