AARHUS: Østjyllands Politi har tirsdag offentliggjort et billede af en mand, der i august forsøgte et røveri mod 7eleven på Banegårdspladsen.
Den efterlyste kom ind kiosken lidt efter kl. 1.00 fredag den 5. august og råbte, at han havde en kniv, og at han ville have penge.
Han tog en elefanthue på lige inden han gik ind i kiosken, men et overvågningsanlæg fangede hans ansigt, lige inden han tog elefanthuen på.
Han slog flere gange i disken for at få pengene, mens ekspedienten trak sig og sagde, at han kunne tage, hvad han ville.
Gerningsmanden blev en smule forvirret og stak derefter af – uden at have fået udbytte med sig.
Manden talte dansk, men var arabisk af udseende – almindelig af udseende, cirka 170-175 centimer høj med sort glat halvlangt hår og kort sort skæg. Han var iført en grå eller mørkegrøn, hoftelang jakke med store lommer, sort trøje og lyse bukser.
Oplysninger om manden kan gives på telefon 114.