To litauere fængslet for indbrudsforsøg

politi2To litauiske mænd på henholdsvis 32 år og 34 år blev mandag eftermiddag fængslet i fire uger for indbrudsforsøg ved et grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.

Den en af de to mænd blev anholdt med hjælp fra en politihund i Mårslet, da han forsøgte at stikke af fra en politipatrulje, der kørte rundt for at lede efter ham.

Under flugten smed han en skruetrækker fra sig, som en hund senere fandt i et vandløb.

Forinden var manden blevet set i en have på Mustrupvej, hvor han gik rundt. Tæt på haven holdt den anden litauer i en bil, men han kørte væk, da de to mænd blev opdaget.

Da politiet kom frem til området, fik de øje på manden, der ikke var kommet tilbage til bilen inden chaufføren kørte væk.

Litaueren med bilen vendte efter et stykke tid tilbage til området, da han ledte efter sin makker, og han blev derfor også anholdt.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.