21-årig varetægtsfængslet for at true vidne

politi3En 21-årig mand blev ved et grundlovsforhør i Retten i Aarhus søndag ved middagstid fængslet i fire uger for at have truet en 21-årig kvinde.

Kvinden har ved et tidligere lejlighed vidnet i retten mod en kammerat til den 21-årige mand, der fik flere måneders fængsel for røveri.

Tidligt lørdag morgen havde han truet kvinden, da de tilfældigvis mødte hinanden. Hun henvendte sig derefter til Østjyllands Politi, og ved middagstid blev den 21-årige mand anholdt.

Truslerne var så alvorlige, at politiet valgte af fremstille den 21-årige for en dommer for at få ham varetægtsfængslet.

Domstolene ser traditionelt alvorligt på trusler mod folk, der har gjort deres borgerpligt og har vidnet om kriminelle handlinger. Den 21-årige blev derfor varetægtsfængslet i fire uger, hvilket formentlig betyder, at han får en dom, når fængselsfristen udløber.

Den 21-årige mand valgte ikke at kære afgørelsen til Vestre Landsret.