
AARHUS: En 41-årig mand blev fredag den 7. februar ved middagstid fængslet i 14 dage ved et grundlovsforhør i Retten i Aarhus. Han stod bag en voldsepisode i Lystrup torsdag aften.
Han blev anholdt torsdag aften efter episoden, og han er sigtet for at have sparket og slået en 39-årig kvinde på kroppen og i hovedet, fremgår det af døgnrapporten.
Han er sigtet for det der i juraen beskrives som kvalificeret vold. Det kan i de yderste tilfælde betyde en straf på op til 6 års fængsel.
Den 41-årige mand, der er fra Tilst, kærede varetægtsfængslingen til Landsretten i Viborg.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.