Kategorier
Blå Blink Egå

14-årig stjal bland-selvslik i Føtex i Skæring

SKÆRING: En 14-årig dreng blev tirsdag eftermiddag taget på fersk gerning, da han forlod Føtex på Skæring Parkvej i Egå med en stor pose blandselvslik i rygsækken, fremgår det af Østjyllands Politis offentliggjorte døgnrapport onsdag den 11. december.

En butiksdetektiv havde set drengen gå rundt med et slikket i en pose, og pludselig var posen væk.

Da drengen ville forlade butikken efter at være gået igennem ved kasseapparatet, blev han standset af butiksdetektiven, og det viste sig at slikket lå i rygsækken. Der lå også en dåse energidrik.

Drengen blev tilbageholdt, og politiet blev tilkaldt.

Da han er under den kriminelle lavalder, blev hans familie kontaktet og orienteret om episoden. Derudover blev de sociale myndigheder underrettet.

Du kan tilmelde dig Aarhus I Dag på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Egå på Facebook her.

Bøger til salg her.