Spiritusbilist fik beslaglagt sin bil

politi3En 30-årig mand, der meget tidligt lørdag morgen blev taget for at køre bil, mens han var påvirket af spiritus, har muligvis set sin bil for sidste gang.

Det viste sig nemlig, at manden var påvirket i sådan en grad, at politiet havde mulighed for at beslaglægge hans bil. Hvis manden får en dom for spirituskørsel i retten, er der en mulighed for, at bilen bliver konfiskeret.

Den 30-årige blev stoppet på Sigridsvej i Brabrand. Efter alkotesten blev han kørt på politigården, hvor han blev afhørt samtidig med, at en læge tog en blodprøve.

I døgnet fra fredag morgen til lørdag morgen tog politiet yderligere tre bilister for spirituskørsel og tre bilister for at køre bil, mens de var påvirket af euforiserende stoffer. Desuden kørte fire personer et køretøj uden at have kørekort til det pågældende køretøj.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.