Østjyllands Politi fik onsdag eftermiddag anmeldelse om et indbrud på Vinrosevej i Skødstrup. Udbyttet var to sparebøsser med opsparede penge.
Indbruddet var sket efter beboerne tog hjemmefra om morgenen, og det blev opdaget, da de kom hjem hen på eftermiddagen.
Gerningsmændene var kommet ind ved at bryde et vindue op i husets stue.
Indbruddet er sket efter kl. 8.00 om morgenen og inden kl. 15.15, hvor den første beboer vendte hjem til boligen. Indbruddet blev anmeldt lidt inden kl. 16.00.
Politiet hører gerne fra folk, der har set noget usædvanligt i området i løbet af dagen på telefon 114.
Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Skødstrup på Facebook her.