Politiet anholdte medlemmer af narkoring

PATRULJEVOGN_JAKKER_1Fem personer blev torsdag fængslet i fire uger efter Østjyllands Politi onsdag anholdte medlemmerne af en narkoring, som det lokale politi i samarbejde med Task Force Øst har optrævlet.

De fem personer blev fremstillet for en dommer ved Retten i Aarhus torsdag kl. 9.30 kort tid før grundlovens frist på 24 timer fra en anholdelse til en fremstilling skal finde sted.

De fem, der er mellem 38 år og 60 år, blev anholdt flere forskellige steder i Østjylland og i København.

De er sigtet for besiddelse af store mængder narkotika og skydevåben.

De anholdte blev fremstillet for lukkede døre.