I løbet af dagtimerne blev der søndag stjålet møbler og andet indbo fra en bolig på Vesttoften i Skæring, fremgår det Østjyllands Politis døgnrapport.
Da indbruddet blev opdaget, manglede der en sofa i sort læder og to læderstole. Desuden var der stjålet et B&O musikanlæg Beocenter 2300 og en bærbar computer.
Gerningsmændene kom ind i huset ved at bryde et vindue op.
Indbruddet er begået efter kl. 8.00 søndag morgen, og det blev opdaget ved kl. 17.00-tiden. Indbruddet blev anmeldt kort før kl. 18.00.
Østjyllands Politi hører gerne fra folk i området, der kan have set noget, der kan have at gøre med indbruddet. Politiet kan kontaktes på tlf. 114.