To polske mænd begik cykeltyverier i Aarhus

SØNDERBORG: To polske mænd er ved Retten i Sønderborg idømt tre måneders fængsel og et efterfølgende indrejseforbud i Danmark i seks år for tyveri af 11 mærkevarecykler i Aarhus, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

De to mænd blev standset, da de tidligt om morgenen den 9. juli i år var på vej ud af landet i en varevogn.

Bilen blev kort før grænsen bragt til standsning af en patrulje fra Syd- og Sønderjyllands Politis Udlændingekontrolafdeling Syd. I varebilen var der 11 mærkevarecykler, der kort forinden var stjålet i Aarhus.

Den ene af de to mænd – de er begge 44 år gamle – erkendte sig i retten skyldig, mens den anden nægtede sig skyldig. De modtog dog begge dommen.

Udlændingekontrolafdeling Syd, der holder til i Padborg, arbejder med grænseoverskridende kriminalitet, bl.a. i samarbejde med det tyske Landespolizie.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.