28-årige fængslet for trusler mod vidne

politiAARHUS: En 28-årig mand fra Lystrup er ved et grundlovsforhør ved Retten i Aarhus tirsdag formiddag blevet fængslet i fire uger for trusler mod et vidne i en voldssag, som han er sigtet i.

Den 28-årige mand blev anholdt midt på eftermiddag mandag på Trøjborg.

Han er sigtet for at have truet et vidne i voldssagen på livet flere gange lørdag ved kl. 21.00-tiden, fremgår det af politiets offentliggjorte døgnrapport.

Den 28-årige var ikke tilfreds med fængslingen og kærede afgørelsen til Vestre Landsret.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Eller hvis du vil have besked om alle nyheder kan du tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.