Lystrup: Indbrud på Ellebrinken

politiBeboerne i en bolig på Ellebrinken fik hen på aftenen søndag en overraskende, da de kom hjem. Der havde været indbrud.

Gerningsmændene var kommet ind ved at bryde et vindue op.

Der manglede en pc, en fladskærm, en radio mrk. B&O samt et kontantbeløb, da beboerne gjorde op, hvad indbrudstyvene var forsvundet med.

Beboerne havde været væk fra boligen siden sent torsdag aften, og indbruddet blev anmeldt til politiet kort efter de kom hjem ved kl. 22.30-tiden søndag aften.

For nogle dage siden fortalte Jytte og John Støvring, der bor på Ellebrinken, hvordan beboerne samarbejder om at undgå indbrud. Det skete i en artikel i Aarhus Stiftstidende.

Læs også: Lystrup: Ellebrinken rykker sammen mod indbrudstyve.