Kategorier
Blå Blink

Voldsmand fik 10.000 kroner i bøde

politi2AARHUS: En 30-årig statsløs palæstinensisk mand blev i forbindelse med et grundlovsforhør torsdag idømt 20 dages fængsel, en bøde på 10.000 kroner og udvisning af landet i seks år.

Den 30-årige blev anholdt onsdag kort før middag i Jægergårdsgade i Aarhus. Han var eftersøgt af politiet efter en voldsepisode lørdag, hvor han skulle have overfaldet en mand i midtbyen i Aarhus.

Da politiet visiterede den 30-årige, viste det sig, at han havde amfetamin og heroin i små poser på sig.

Ved en efterfølgende ransagning af den 30-åriges opholdssted fandt politiet hash, metadon og ritalin.

I februar fik den 30-årige en dom, hvor han også blev udvist i to år.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.