Tre indbrud i Lystrup

LYSTRUP: Tre familier i Lystrup-området vendte torsdag den 27. december om aftenen hjem til boliger, hvor der havde været indbrud, fremgår det af Østjyllands Politis offentliggjorte døgnrapport fredag.

De tre indbrud blev begået i boliger på Ørnehøjen, Elleparken og på Stokbrovej i Elev.

På Ørnehøjen havde beboerne været på juleferie siden den 23. december og kom hjem lidt efter klokken 20.00 og opdagede, at der havde været ubudne gæster mens de havde været bortrejst.

Indbruddet på Elleparken var begået i løbet af et par timer torsdag – efter kl. 18.00 og inden kl. 21.20.

På Stokbrovej i Elev blev indbruddet begået efter kl. 17.00 og blev opdaget omkring kl. 21.45.

Politiet hører gerne fra borgere, der har bemærket noget, der kan have med indbrudene at gøre på telefon 114.

Det er de første indbrud, der er anmeldt i Lystrup i juledagene i 2018. Den 20. december blev der anmeldt to indbrud på Mosevangen.

I løbet af døgnet fra torsdag morgen til fredag morgen blev der anmeldt 12 indbrud i hele Østjyllands Politikreds.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *