To mænd blevet skubbet i åen

AARHUS: En mand, der tidligt lørdag morgen skubbede til to mænd, der stod i tissede i Aarhus Å ved Åboulevarden, bliver sigtet for vold, fremgår det af Østjyllands Politis offentliggjorte døgnrapport.

Den sigtede kunne åbenbart ikke stå for fristelsen, da han så de to mænd, der urinerede i åen. Han skubbede dem begge i ryggen, så de røg i vandet.

De to mænd blev uden dramatik hjulpet op af åen igen af tilstedeværende.

Andre personer, der overværede episoden, fik fat i manden og foretog det der kaldes en civil anholdelse af ham – indtil politiet kom.

Den sigtede kan udover sigtelsen for vold se frem til erstatningskrav fra de to mænd, der blev skubbet i åen. De havde begge en mobiltelefon på sig.

Episoden skete kl. 2.49.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.