Standhaftig medarbejder forhindrede tricktyveri

politiEn standhaftig medarbejder forhindrede søndag eftermiddag efter alt at dømme et tricktyveri fra en butik på Sommervej i Århus V.

Tre unge mænd først på eftermiddagen ind i butikken og forsøgte at lokke medarbejderen væk fra kasseapparatet, men han blev stående ved forretningens kontantbeholdning.

Situationen må have været lidt højspændt, da alarmen blev aktiveret af en medarbejder på lageret. Men medarbejderen ved kassen afmeldte alarmen hos alarmselskabet, mens de tre mænd så på, fremgår det af politiets døgnrapport.

Bolschedåse tømt ud på gulvet

Derefter ønskede de tre mænd at se på en seng, men medarbejderen forlod ikke kasseapparatet. De tre mænd blev så sure, at de tømte en bolschedåse ud på gulvet, inden de forlod forretningen og kørte bort i en bil.

De tre mænd beskrives alle som mellemøstlige af udseende, brun hud og sort hår.

Den ene vurderes til at være 25-26 år, 178-179 cm høj, spinkel og med markante øjenbryn. Han talte dansk og var iført en mørkeblå kasket, sort dynejakke, sorte bukser og sorte sko.

Nummer to vurderes til at være 28-29 år, 174-175 cm høj og kraftig bygget. Han var iført en beskidt lys/beige jakke og mørkeblå joggingbukser.

Den sidste var også kraftig bygget og omkring 180-182 cm høj. Han blev vurderet til at være mellem 28 og 30 år.

Henvendelse med oplysninger til Østjyllands Politi kan rettes til tlf. 114.