Lystrup Futsal til Nordic Champions Cup

Lystrup Futsals holdbillede. Det tredje bedste hold i Danmark. Foto: Lystrup Futsal.
Lystrup Futsal skal i den kommende weekend repræsentere Danmark ved Nordic Champion Cup i Göteborg. Foto: Lystrup Futsal.

LYSTRUP: Spillerne fra Lystrup Futsal, der fik bronze ved DM tidligere på året, repræsenterer Danmark ved Nordic Champions Cup, der afvikles i Göteborg i Sverige i den kommende weekend – den 5. til 7. august.

Der deltager to hold fra Danmark i stævnet, hvor seks hold møder op. Derudover er det to svenske hold med, ligesom der deltaget et hold fra Norge og et hold fra Finland.

Udover Lystrup deltager København Futsal fra Danmark. Oprindeligt skulle de danske mestre fra JB Futsal Gentofte også have deltaget i turneringen, men klubben måtte melde afbud. Derfor fik Lystrup Futsal muligheden og slog til.

“Vi har et ambitiøst hold, og derfor sagde vi ja til at være med i Göteborg,” fortæller sportschef Søren fra Lystrup Futsal.

“Vi ønsker at blive bedre år efter år, og derfor er vi glade for at være med i turneringen, hvor vi bliver matchet på højt niveau og forhåbentlig lærer en masse.”

Turneringen byder på tre kampe, hvor modstanderne er kendt i forvejen. Fredag den 5. går spillerne på banen for at spille mod svenske Örebro SK Futsal, mens modstanderen om lørdagen er Golden Futsal Team fra Findland. Søndag sluttes der af mod IFK GBG Futsal – også fra Sverige.

Der tager en trup på ni spillere med til stævnet sammen med træner Per Hessellund og holdleder Jakob Juul.

Spillerne er Thomas Hessellund (målmand), Jacob Voss (målmand), Nichlas Knudsen, Andrej Podstavek, Dennis Hansen, Kasper Kaffka, Mark Mikkelsen, Jannik Mehlsen og Niklas Mehlsen.

De to sidstnævnte er nye i klubben. De spillede sidste vinter i Nørskovlund IF, der ligger mellem Kjellerup og Ans. De to spillere har besluttet sig for at spille for Lystrup Futsal i den kommende sæson.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Eller hvis du vil have besked om alle nyheder kan du tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.