Lystrup Futsal fik uafgjort i Kolding

KOLDING: Lystrup Futsal fik lørdag den 5. januar et point med hjem fra Kolding, da holdet spillede uafgjort 2-2 med Kolding IF. Lystrup Futsal beholder i skrivende stund andenpladsen i vestkredsen.

Lystrup Futsal førte 1-0 ved halvleg, da hjemmeholdets Dennis Johansen midt i første halvleg lavede et selvmål.

Efter seks minutters spil i anden halvleg kom Lystrup Futsal yderligere foran efter en scoring af Daniel Stolze Norlander.

Kort efter reducerede Kolding IF ved et mål scoret af Abdullahi Mohammed, mens Martin Engels tre minutter før tid fik udlignet.

I kampens sidste tre minutter blev der uddelt fire gule kort – to til hvert hold.

Det er anden gang i denne sæson, at de to hold spiller 2-2. I premierekampen i Lystrup Hallen den 9. november var resultatet det samme.

Lystrup Futsal spiller den næste kamp fredag den 11. januar i Lystrup Hallen kl. 19.30, hvor modstanderen er SUB Sønderborg Inter, der er nummer tre i den samlede med det samme pointtal som Lystrup – 17 points for otte kampe.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.