Elkabel ved Rugmarken i Lystrup blev gravet over

Foto: NRGi

LYSTRUP: Et overgravet kabel var årsagen til en strømafbrydelse i den sydøstlige del af Lystrup natten til onsdag den 20. februar, fortæller kommunikationsafdelingen hos energiselskaber NRGi.

Strømafbrydelsen skete tæt på midnat, og strømmen kom tilbage cirka to og en halv time senere.

Afbrydelsen ramte også kabel-tv og internetkunder hos Yousee. Her havde alle først tv og internet igen omkring ved middagstid onsdag.

Det var 85 husstande på Rugmarken, der omkring midnat mistede strømmen. Dertil kommer et ubestemt antal Yousee-kunder.

Det er distributionsselskabet Konstant, der stod for udbedringen af skaden. Konstant, der står for distributionen af el i NRGi’s område, er ejet af NRGi a.m.b.a..

Kommunikationsafdelingen hos NRGi har ikke oplyst i hvilken forbindelse at strømkablet er blevet gravet over, ligesom der heller ikke er oplyst noget om, hvordan skaden blev udbedret. Kommunikationsafdelingen svarer kun på henvendelser inden for normal daglig arbejdstid.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

Udgivet
Kategoriseret som Lystrup