Fem nye indbrud i Lystrup

politi4Østjyllands Politi havde travlt i Lystrup onsdag aften. I løbet af tre timer – fra kl. 19.48 til kl. 22.55 – blev der anmeldt fem indbrud. De er alle fem begået i løbet af onsdagen.De fem indbrud skete på Oldager, Lystrupvej, Ellebrinken, Kildehaven og Lærkehaven.

På Oldager, der er en sidevej mod vest til Lystrupvej tæt ved jernbanen, og Lystrupvej knuste gerningsmændene ruder for at skaffe sig adgang.

Vækkeur stjålet

På Oldager blev der stjålet en bærbar computer af mærket Medion, et armbåndur og et vækkeur, mens der fra Lystrupvej blev stjålet en bærbar computer af mærket Acer.

På Oldager havde beboerne forladt huset kl. 7.00 om morgenen, og opdagede, at der havde været ubudne gæster ved kl. 19.30-tiden. På Lystrupvej havde beboerne forladt boligen ved middagstid og opdagede indbruddet ved kl. 20.00-tiden.

I den sydvestlige del af byområdet blev indbrudene på Kildehaven og Ellebrinken begået ved at vinduer blev brudt op.

Flere Ipads stjålet

Også her forsvandt der elektronisk udstyr. På Kildehaven blev der stålet to bærbare computere af mærkerne Apple MacBook og Lenovo samt en tablet af mærket Apple Ipad.

På Ellebrinken forsvandt der en spillekonsol af mærket PlayStation 4, en bærbar computer af mærket Apple MacBook Pro samt en tablet af mærket  Apple iPad. Desuden blev der også stjålet bilnøgler.

Beboerne på Ellebrinken havde forladt ejendommen kl. 8.00 og morgenen – og opdagede indbruddet kl. 22.45, mens indbruddet i Kildehaven skete efter kl. 18.45 og blev opdaget kl. 21.00.

Dør brudt op

Det sidste indbrud skete i den nordøstlige del af byområdet – i nybyggeriet Lærkehaven tæt på Hjortshøj.

Her blev en dør brudt op, Her blev der også stjålet en bærbar computer og en tablet af mærket Apple Ipad. Her er indbruddet sket efter kl. 12.00 og blev opdaget ved kl. 22.00-tiden.

Østjyllands Politi hører gerne fra borgere, der i løbet af onsdagen – eller på andre tidspunkter – har observeret noget, der kan have at gøre med de mange indbrud. Politiet kan kontaktes telefonisk på tlf. 114.

Der er de seneste par uger registreret 16 indbrud på adresser i Lystrup Postdistrikt.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk – Lystrup på Facebook her.

Du kan tilmelde dig Aarhusidag.dk på Facebook her.

1 kommentar

Der er lukket for kommentarer.